Bøger / skønlitteratur / roman

Forlad os vor skyld


Beskrivelse


Krimi. Da kriminalassistent Elizabeth Black redder en ung pige fra fangenskab, dræbes der to mænd. Elizabeth anklages for drabene. Tidligere kriminalassistent Adrian Wall løslades efter 13 års fangenskab. Sammen hives de to tidligere kolleger nu ind i en nervepirrende historie om synd og tilgivelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2016

af

af

Merete Trap

d. 29. apr. 2016

"Synd avler synd". Der er mange måder at få syndsforladelse på, nogle mere rigtige end andre! For krimi- og thriller læsere der stiller krav til deres litteratur.

Da kriminalassistent Elizabeth Black befrier en ung pige fra fangenskab, dræbes der to voldsmænd. Elizabeth anklages for drabene. Samtidig bliver Elizabeths tidligere kollega, Adrian Wall, lukket ud fra fængslet efter 13 år. Drengen Gideon står klar til at skyde ham. Hvorfor? Elizabeths far er præst, og i hans gamle kirke findes en ung pige myrdet, liggende på alteret. På samme måde som Gideons mor lå i sin tid. Og snart findes endnu en myrdet pige. Jagten er i gang, både på Elizabeth, Adrian og morderen. Det er alles jagt mod alle. Der er et stort persongalleri, hvor historien primært bæres frem af Elizabeth, Adrian samt morderens tanker i kursiv. John Hart har sidst udgivet Jernhuset 2011.

Voldsomt velskrevet og barsk krimi, hvor det psykologiske aspekt er i centrum. Der er virkelig mange tråde, der skal holdes styr på, men alt har en mening. Der rippes op i fortidens hemmeligheder, alle har noget at skjule. En meget begavet thriller, der kræver noget af sin læser. Til gengæld får man underholdningen tifold igen.

Kan sammenlignes med Stieg Larssons romaner, omend en smule mere kompliceret i sit plot. Lægger sig kvalitetsmæssigt fint på linje med John Harts andre udgivelser.


Weekendavisen

d. 1. juli 2016

af

af

Katinka Bruhn

d. 1. juli 2016