Allan Nagel har tidligere arbejdet ved Månedsbladet Press og P1's Dokumentargruppe. I perioden 2001-2003 arbejdede han under dække i 4 forskellige sammenhænge for at tage temperaturen på det såkaldt tavse flertal. I dagbogsform fortæller han om sine oplevelser, loyalt og uden udleveringer af folk han mødte. Fra han i sommeren 2001 flytter til Ringsted, skifter udseende og melder sig ind i Dansk Folkeparti frem til august 2003. I samme periode blev han hjemmeværnsmand, var ansat på et kyllingeslagteri i Skive og vikar på et plejehjem i Københavnsområdet. Dansk Folkeparti har fået mest plads. Her mødte han flinke folk, og han blev bl.a. valgt ind i amtsbestyrelsen. Der blev dog ikke diskuteret meget politik og generelt var der stor forståelse for indvandrernes situation. Bogen tegner et generelt billede af den almindelige danskers hverdag, som er fjernt fra livet på Christiansborg. Men også om dårlige forhold i ældresektoren, skydegale hjemmeværnsfolk og samarbejdet med etniske danskere ved pølsemaskinen. Nagels projekt kan give anledning til diskussion af det rimelige i at arbejde undercover, men hans ambition om at formidle den omklamrede danskers tanker må siges at være lykkedes

.