Risikobørn er børn, som har været udsat for omsorgssvigt i de tidligste år, som ikke formår at koncentrere sig om en leg eller en opgave og som alt for ofte løber ind i konflikter. Kaj Struwehar som pædagog i folkeskolen i mange år arbejdet med disse børn. Han tager i sin bog udgangspunkt i dét arbejde, som A.R. Luria indledte på det neuropsykologi ske område, og som siden er fulgt opandre forskere. I følge disse teorier påvirkes hjernen af de stimuli, vi får som helt små, og nogle af påvirkningerne (manglende kærlighed f.ex.) kan give uoprettelige skader, som man senere kanprøve at afbøde ved et langvarigt og massivt arbejde med barnet. Det er dette arbejde og de dertil knyttede teorirammer, Struwe beskriver her. Et arbejde, der kræver ressourcer, men kan give barneten mulighed for udsigt til liv uden nederlag på nederlag. Bogen afsluttes med et kapitel om dén hjernemodel, som Luria udviklede, en liste over fagtermer knyttet hertil, kilder og stikord. Struweskriver engageret ogvelargumenteret om sit arbejde, og bogen vil nok komme på flere litteraturlister fra seminarierne.