I denne på alle måder store bog gør Jeppe Brixvold godt og grundigt op med de traditionelle forventninger om at en roman beskriver et sammenhængende og kronolgisk forløb i tid og rum. Snarere er der tale om et univers med en mangfoldighed af spor, stemmer og temaer som ved første gennemlæsning virker ganske overvældende. Den gennemgående, mandlige jeg-fortæller optræder i romanens fem dele i vidt forskellge tidsaldre og inkarnationer: Fra nutidens Paris, hvor han (måské) har begået et mord og på sin flugt dumper ned i dekadente miljøer, befolket af adelige og kunstnere, over en periode som skovhugger i Pyrenæerne til bogens fjerde og længste afsnit, hvor han i en sælsom metamorfose tager skikkelse af Alexander den Store. Her breder romanen sig ud i en bred episk strøm af fortællinger om den legendariske makedonske hærførers liv og krige mod perserne, for i den afsluttende del at opløses - også rent sprogligt - i fragmenter af historier, der springer mellem fortid, nutid og fremtid. Romanens historie(r) er spækket med mytologiske, filosofiske og litterære referencer, der undertiden foldes ud i næsten essayistiske sekvenser. Bogen er et radikalt og meget ambitiøst bud på, hvordan en roman kan se ud, et eksperiment med selve genren, og overlader på bedste postmoderne vis en bred vifte af læse- og fortolkningsmuligheder til læseren

.