Bøger / faglitteratur

Forbilleder : 13 unge, der kom ud af mørket


Beskrivelse


13 unge fortæller om en vanskelig opvækst, bl.a. pga. incest, opvækst i asylcentre, kriminalitet, omsorgssvigt, kombineret med en række diagnoser som ordblindhed, ADHD, OCD, asperger og angst. Fælles for alle historierne er, at de endte godt, og de unge er kommet ud på den anden side, igang med uddannelser og job.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2016

af

af

Jette Landberg

d. 18. apr. 2016

Der er stor smerte men også opmuntring at hente i disse historier fra 13 unge, der er kommet ud på den anden side af en vanskelig barndom og adskillige diagnoser. For alle der er i berøring med børn og unge samt beslutningstagere på området.

13 historier fortalt af de unge selv, beretter om vanskelig opvækst af vidt forskellige grunde fx incest, opvækst i asylcentre, kriminalitet, omsorgssvigt osv kombineret med en række diagnoser som ordblindhed, ADHD, OCD, Asperger, angst og flere andre, ofte blandingsdiagnoser. Fælles for alle historierne er, at de er endt godt, de unge er kommet ud på den anden side, igang med uddannelser og job. Fælles er også at vendepunktet er indtruffet, fordi de har fået kontakt til voksne, der har set og forstået dem og været konsekvente, når det var nødvendigt. De har alle haft kontakt til et eller flere tilbud under Behandlingsskolerne, der består af 7 dagskoler, 4 ungdomsuddannelser og et behandlingscenter. Bogen er udgivet af Behandlingsskolerne, og Manu Sareen har skrevet forordet.

Gode autentiske beretninger, skrevet i den unges eget sprog, der viser hvor vigtigt det er at blive set og forstået.

Antologien Ensom men ikke alene er også unges beretninger, her om ensomhed. Den er udgivet af Ventilen, der er mødesteder for ensomme unge.