Bøger / faglitteratur / vejledninger

Forbered dig til jobsamtalen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2005

af

af

Beth Høst

d. 7. mar. 2005

Sten Svensson har udgivet flere titler om struktur og ledelse. Senest 3 titler sidste år om udvikling og styr på tid og tillid til egne evner. Alle redskaber fra hans egen konsulentvirksomhed. Lone Ingemann er chefredaktør på online-magasinet "Jobm@gasinet", hvor Svensson også er skribent. Nærværende bog handler både om ansættelsessamtaler, men også om den årlige MUS (eller hvad man nu vælger at kalde den lokalt) samtale. Bogen er opdelt i 3 afsnit: jobsamtale i en virksomhed, du ikke kender, den årlige jobsamtale samt den, der gælder en intern ændring af ansættelse. Der påvises en overraskende, men egentlig indlysende kobling mellem den årlige samtale med ledelsen om jobbet og så en ansættelsessamtale. Man tvinges til at formulere mål og kompetencer. Eksemplerne i bogen både omkring ansættelsessamtaler men også om fx udvælgelsesmekanismer er hentet fra forfatternes forskellige netværk, og er både i den underholdende men skam også den illustrative genre. Bogen viser i sin holdning en absolut loyalitet mod læseren i "ansøger-rollen". En overskrift lyder: "Vær tro mod dig selv", moralen er, at man skal blive lidt klogere på, hvem man er, og hvad der skal til for at få succes. Og at det også er mennesker, der tænker subjektivt, på den anden side af bordet. Dette ligner ikke en "handelshøjskole-lærebog", mere en lettilgængelig selvhjælpsbog.



Informationer og udgaver