Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Forbandelsen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Cecilies forældre skal skilles. Hendes far er flyttet og hendes mor er blevet kæreste med en af lærerne, Hinke fra Cecilies skole. Det går heller ikke godt med veninderne og Kasper, som Cecilie er forelsket i. Nu skal klassen på lejrskole, og både Hinke og Cecilies mor skal med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2013

af

af

Vera Hollerup

d. 24. okt. 2013

Henvender sig til børn fra 12 år, der godt kan lide at læse om nære problematikker, som man umiddelbart kan forholde sig til. Bogen vil nok primært interessere pigerne. Den effektive forside signalerer på udmærket vis, at her er tale om en pigebog, der omhandler dagligdagens store og små problemer, betragtet gennem en teenagerpiges optik. Bogen er 4. bind i serien Den magiske bog, den kræver ingen speciel formidling.

Cecilie er hårdt ramt. Hendes forældre skal skilles, og hendes elskede far er tvunget til at flytte ind i et socialt boligkompleks. Her går han i forfald med drikkeri og efterfølgende fyring. Samtidig har moderen indledt en affære med en af Cecilies lærere. Det går heller ikke godt med veninderne og vennen Kasper. Måske kan "Den magiske bog" hjælpe med lidt sort magi. Bogen er skrevet i en nutidig og autentisk sprogtone med gode og troværdige replikker. Alle kapitler indledes med nogle fine og sjove vignetter. Forfatterne kender tydeligt deres målgruppe, og mange af situationerne og miljøet er ramt lige på kornet. Både historien og personerne udvikler sig hele tiden. Cecilie, der fortæller historien, er et meget interessant bekendtskab.

Læserne vil også kunne lide Kys & knus, 2007, og Knus & kaos, 2009, af Ingelin Angerborn. De er for samme målgruppe og handler også om pigedrømme og venindeintriger.

Det er en rigtig god ungdomsbog, der på en både varm og humoristisk måde skildrer moderne ungdoms-, skole- og familieliv. Kan stærkt anbefales.