Letlæst og omskrevet udgave af beretningen om fire palæstinensiske pigers skrækkelige barndom i en plejefamilie med vold og seksuelt misbrug. For unge og voksne læsesvage i den bedste ende af skalaen.

Det er den ene af fire søstre, Sapran, der er stemmen i bogen, hvor hun beretter om en skrækkelig barndom. Efter at være født i Sandholmlejren oplever pigerne forældrenes skilsmisse, hvorefter faren slår deres mor ihjel. Kun en onkel er det relativt faste holdepunkt. De kommer til en plejefamilie på landet i Slagelse kommune. Her oplever de at sulte, blive slået, mentalt manipuleret, og 2 af pigerne bliver seksuelt misbrugt af plejefaderen. Ingen voksne lytter. Først mange år senere får plejefaderen dom for sagen, og Slagelse kommune bliver efterfølgende dømt til at betale erstatning til pigerne på grund af svigt med tilsynet. Lixtallet er 20.

Det er i sagens natur en hjerteskærende beretning. Den er sprogligt omskrevet, så den er letlæselig med korte sætninger, og siderne opdelt i mindre afsnit. Når man sammenligner med den oprindelige udgave går lidt af den oprindelige sprogtone af, og den virker lidt staccato og opremsende. Men det er et godt tilbud til læsesvage voksne, som måske er lidt uvant med skønlitteratur.

Er meget sammenlignelig med Lisbeth Zornig Andersens Zornig - vrede er mit mellemnavn (Ved Hanna og Søren Vinzent, mp3)

En uhyggelig selvbiografi om Sapran og hendes tre søstre, der må gennemleve helvede, først i egen familie og dernæst i plejefamilie. Bogen kan læses bredt af alle.

Sapran er født i Sandholmlejren af statsløse palæstinensere fra Gaza, som senere fik opholdstilladelse i Danmark. Da Sapran er 4 år, søger moderen skilsmisse fra faderen, og i kølvandet herpå slår faderen moderen ihjel. Sapran og hendes 3 søstre overlades, efter nogen tid i myndighedernes varetægt, til en plejefamilie, hvor alt ånder fred og idyl den første korte tid. Snart skal det dog vise sig at de fire søstre må gennemgå helvede på jord med seksuelle overgreb fra plejefaderen, straf, sult og tvang. Sapran beskriver, hvordan det herefter er blevet svært at knytte sig til andre mennesker, og hvordan hun har overvundet skammen.

Det er en grufuld beretning om Sapran og hendes søstres skæbne i hænderne på en plejefamilie, der ellers med kærlighed og omsorg skulle afhjælpe savnet af deres elskede moder. Sapran fortæller meget levende om hele sit liv, de mange pinefulde år hos sin plejefamilie, men også om håbet og arbejdet med at nedkæmpe skammen.

Emnemæssigt er der megen litteratur, der minder om denne bog, eksempelvis De stjal mit liv