Bøger / faglitteratur

Forandringsledelse og kommunikation


Beskrivelse


Præsentation og analyse af tre strategiske perspektiver på forandringsledelse og kommunikation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2013

af

af

Jette Landberg

d. 18. mar. 2013

Henvender sig især til højtuddannede læsere, studerende, undervisere eller ledere, projektledere og mellemledere. For dem, der ønsker at være på forkant med ledelse af forandringer i stedet for bare at lade det ske. Kendskab til teoretikere som Kotter m.fl. er en fordel, og det forudsættes, at man kan læse teorierne på engelsk, da citater ikke er oversat.

Vi får her en dansk vinkel på forandringsledelse, hvor forfatteren sætter de store navne i spil. Hun beskriver og vurderer 3 modeller bl.a. Kotters om den brændende platform og Pettigrews stakeholdermodel. Vi får en række danske cases med krisen som udgangspunkt for forandring. Forfatteren viser gode og dårlige processer på mellemstore virksomheder sat op overfor teorierne. Hun ser på kultur og kommunikation og kommer ind på fx Scheins teorier. Til slut hvordan man kan udføre strategierne, her også i helt små produktionsvirksomheder. Eva Parum har et imponerende CV, hun er pt. forskningschef på Journalisthøjskolen og er virkelig en kapacitet på området.

Foruden Hildbrandts Forandringsledelse, 2. udg. 2010, som forfatteren selv henviser til, har Bjarne Kousholt udgivet Forandringsledelse og forandringskommunikation, 3. udg. 2012, der er en lille smule lettere tilgængelig, men også meget omfattende. De mange cases i Parums bog gør, at den supplerer de andre med denne danske vinkel.

En fin gennemgang af de store teoretikere på højt niveau sat i dansk perspektiv. Forudsætter kendskab til de omtalte teorier.