Bøger / faglitteratur

Forandring gennem styring og markedstænkning


Beskrivelse


Med teori og praksis samt erfaringer fra ledere og ansatte tegner bogens forfattere et billede af implementeringen af managementkoncepterne benchmarking- og leanværktøjer inden for den offentlige sektor med kirke-, sundheds- og skattesektoren som cases.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Bræmer

2007

Forskere, studerende og lærere ved universiteter samt ledere og beslutningstagere i det offentlige.

Et billede af managementskoncepternes indtog i den offentlige sektor i Danmark. Efter en kort gennemgang af moderne managementsteorier, fortrinsvis lean og benchmarking og et afsnit om de specifikke ledelsesmæssige vilkår i den offentlige sektor set i forhold til den private, gennemgår forfatterne 3 cases. De har udvalgt 3 sektorer indenfor det offentlige: Folkekirken, sundhedsvæsenet og skat. Kirken som et eksempel på en sektor, hvor man meget sent er begyndt at tænke managementteorier ind og med en stærk traditionsbunden kultur og selvopfattelse, der dårligt harmonerer med markedstænkning og krav om effektivitet. Sundhedsvæsenet som et eksempel på en strandet spiller, hvor vilje og ønske er til stede, men som samtidig viser, hvor komplekst det er at gennemføre managementtænkningen i den daglige produktion. Skat som eksemplet på, hvordan de nye teorier i høj grad har ændret organisation og kultur fundamentalt.

Der findes mange bøger om nye ledelsesformer i det offentlige. Tematisk mest sammenlignelig med denne kan nævnes Greve: Offentlig ledelse : teorier og temaer i et politologisk perspektiv, 2003.

En bog for alle, der professionelt beskæftiger sig med ledelse af offentlige virksomheder, såvel praktikere som teoretikere. Vil formodentlig mest blive anvendt af sidstnævnte gruppe, og bogen vil komme til at figurere på en del litteraturlister til efteruddannelsesforløb.