Bøger / faglitteratur

Forældrebilleder


Beskrivelse


Forfatteren der er skolepsykolog giver gode råd om børneopdragelse til kristne forældre, der føler de gang på gang kommer til kort som forældrer. Bygget op omkring cases.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2003

af

af

Jytte Bræmer

d. 25. mar. 2003

Hvordan bærer vi os som forældre ad med i dagligdagen at leve op til vores egne forestillinger om en ideal-mor eller en ideal-far? I de konkrete situationer kan det i en stressende hverdag med børn ofte være svært at vælge den rigtige adfærd. Hvad med demokratiet i familien? Hvad med drømmen om den perfekte og harmoniske familieferie? Skal børn altid være glade? osv. Forfatteren, der er skolepsykolog på Nørrebro giver gennem små realistiske cases sine forslag til fornuftige handlingsmønstre. Hun har en kristen livsholdning, og det er da også meget fremtrædende teksten igennem, at hun har en tillid til, at troen på Gud kan hjælpe og støtte - også i opdragelsen af børnene. Bibelcitater er placeret rundt om i teksten, og bogen afsluttes med et lille afsnit om "Projekt kristen familie - idealer og virkelighed" samt en lille bøn. Bogens force er dens jordnære og genkendelige cases, men den har skarp konkurrence af et sandt mylder af moderne - også meget konkrete bøger om børneopdragelse, f.eks Koks i børnefamilien (02/03). Den barnligt-naive forsidetegning og bogens begrænsede omfang vil nok få bibliotekernes lånere til at vælge andre og mere spændende titler. Har man imidlertid brug for en bog med den kristne vinkel, er den et udmærket bud.