Bøger / faglitteratur / vejledninger

Forælder til hashryger : en selvhjælpsbog til forældre til unge der ryger hash


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2013

af

af

Camilla Sejerøe

d. 24. apr. 2013

Bogen er, som undertitlen så fint siger, en "selvhjælpsbog til forældre til unge, der ryger hash".

Christopher Schmitz er tidligere SSP-konsulent, og driver nu virksomheden "Komphash", der coacher unge med hashmisbrug og deres forældre. Bogen er en brugsbog, der sigter mod at være en instruktion for målgruppen. Der er først en introduktion til emnet, dernæst typisk udviklingsforløb og praktisk anvendelse af bogen. Til sidst nødvendig viden og opgaver. Der er mange praktiske øvelser og illustrerende diagrammer, der letter forståelsen. Der bliver gjort rigtig meget ud af, hvordan man taler med den unge, og fokus er ligeså meget på dialog og kommunikation, som på komplikationer i forbindelse med hash-rygning.

I 2007 kom Hash-samtalen : om unge og hashrygning, men den har fokus på de professionelle, hvor herværende har fokus til forældre. Der findes naturligvis pjecer om emnet, men den kommunikative tilgang til emnet er unik.

En absolut brugbar bog til forældre, der trænger til en hånd. Den vil bestemt have sine lånere.