Smukt sprog, underspillet stil, en stilfærdig hverdagsfortælling om mennesker, tab og ensomhed. For nysgerrige læsere, som følger vækstlaget i dansk litteratur

.

Romanen fortæller om Christian, hans to voksne døtre, barnebarnet Eliot, og en servitrice, som Christian er dybt betaget af. Christian er ensom og ASMR-afhængig (følelse af behag ved små dagligdags lyde, kendes især fra YouTube). Hans fortid har gjort ham hadet hos en del mennesker, bl.a. datteren Maja, som selv kæmper med ensomhed og tab. Det er Christina Matthiesens, f. 1971, anden roman. Den første var 

Konsulenten og praktikanten

---

---

En stille roman, handlingsmæssigt ret begivenhedsløs og monoton. Det er det flotte sprog, der skaber fremdriften i sin vekslen mellem detaljer og antydninger. Persontegningen er fin, fx Christians frysende ensomhed, sat i perspektiv til barnebarnet Eliots livsglæde. Der er noget køligt iagttagende, underspillet og selviagttagende ved stilen, som vil få en del læsere til at stå af, fordi man kan komme i tvivl, om der er mere i romanen end ved første øjekast, eller om den bare ikke har mere på hjerte. Jeg kan lide den, og jo længere jeg går og gumler på den, jo gladere bliver jeg for den

.

Forfatterens første roman er i højere grad en satire over nutidens virksomheds- og arbejdspladskultur. Denne roman minder mere om en tidlig Ida Jessen

.