Bøger / faglitteratur / erindringer

For kærlighedens skyld


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Doris Glück beretter om de skæbnesvangre konsekvenser af ægteskabet med den arabiske Omar, hvor hun kommer til at leve i en ganske adskilt kvindeverden. Dette kulminerer, da Omar gifter sig med hustru nr. 2, og Doris erfarer, at han har kontakt med fanatiske islamister.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2006

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 19. maj 2006

Så er der nyt i den stadig populære serie Virkelighedens verden. Bogen bygger på en tysk kvindes oplevelser i ægteskabet med ægypteren Omar, som hun tilfældigt møder på en cafe. I starten er alt såre godt og idyllisk, så bryder den første Golf-krig ud, og senere krigen i Bosnien, i takt med dette bliver Omar mere og mere religiøs, og langsomt droppes først de tyske venner siden Doris' familie. Hun konverterer til Islam, og følger sin mand i tykt og tyndt. Det fører hende bl.a. til Bosnien, hvor de lever blandt Muhajedin-krigere, hun isoleres, sulter, manden er utro og tager sig kone nr. 2. Godt og vel 10 år bliver det til sammen med Omar, der manipulerer, snyder og bedrager hende. Efter et par tilløb får hun nok og flygter til Tyskland til en ny tilværelse. Undervejs har hun forsøgt at afsløre en del af sin viden til den tyske ambassade i Sarajevo, men det var ikke deres bord. Først efter den 11. september bliver hun interessant for den tyske efterretningstjeneste, som hun så samarbejder med. Det er de ca. 10 år sammen med Omar, der er i bogens kerne, samarbejdet med myndighederne antydes kun i starten af bogen, ligeså Omars skæbne efter anholdelsen i Tunesien, selvom en afrunding kunne have været interessant. Den lille indvending til trods, så er det medrivende og effektivt fortalt, der er drama, spænding og romantik. Virkeligheden er i sandhed et drama.