For fædrelandet

For læsere af ny nordisk litteratur på et forholdsvist højt kvalitetsniveau. Folk med interesse for krigstraumer eller demens vil også kunne bruge bogen. Godt omslag der rammer bogens stemning.

Aldrende Antti er hårdt ramt af demens. Som frivillig i den finske afdeling af Waffen-SS, oplevede han frygtelige ting på Østfronten. Sygdommen gør at disse oplevelser igen dukker frem fra fortrængningens mørke, og for længst afdøde kammerater blander sig umærkeligt med den levende familie. Fortid og nutid blandes sammen, og vi aner at Antti bærer på en stor skyld, som aldrig er blevet forløst. Den unge (f. 1979) finske forfatterindes debutbog var en stor succes i hjemlandet og var nomineret til flere store litteraturpriser. Det forstår man godt, for der en yderst velskrevet og vedkommende historie, hun har begået. På trods af, at bogen indeholder flere barske frontbeskrivelser, er det ikke en decideret krigsroman. Det er mere en almengyldig historie om skyld og traumer, og om hvordan man kommer videre med sit liv på trods af store ar på sjælen. Det er en nærmest knugende og melankolsk fortælling, skrevet i et smukt og poetisk sprog, hvor særligt beskrivelsen af åndens forfald er eminent godt eksekveret. Bogen er godt oversat, og det lykkes forment oversætteren at bibeholde den særlige finske tone.

Tematisk og stilmæssigt giver bogen mindelser om Linturis kendte landsmand Sofi Oksanens bøger.

Fremragende roman, der fortæller en vedkommende og rørende historie.

Læs hele vurderingen