Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For evigt


Beskrivelse


Tiden er inde. Ever og hendes elskede gennem flere liv, Damen, har kæmpet mod skinsyge venner, bitre rivaler og hævngerrige dødsfjender - kun holdt oppe af et spinkelt håb om, at de en skønne dag kan få lov at være sammen. Nu nærmer dagen sig, hvor deres skæbne skal afgøres. Kampen for kærligheden fører dem ind i den mørkeste afkrog af Sommerland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 30. sep. 2011

Sjette og sidste bind i forfatterens paranormale serie De udødelige om evigt liv, kærlighed og hævngerrige dødsfjender - for primært piger mellem 12-16 år.

Sjette og sidste bind i serien De udødelige, som tager en brændende kærlighedshistorie til nye højder! Forfatteren formår i dette bind at få mange følelser i spil hos læseren, der er spænding til det sidste. Ever og hendes elskede gennem flere liv, Damen, har kæmpet mod skinsyge venner, bitre rivaler og hævngerrige dødsfjender, kun holdt oppe af et spinkelt håb om, at de en skønne dag kan få lov at være sammen. Nu nærmer dagen sig, hvor deres skæbne skal afgøres. Kampen for kærligheden fører dem ind i den mørkeste afkrog af Sommerland. Her afsløres hemmeligheden bag deres forhold, og de finder endelig ud af, hvorfor skæbnen evig og altid forråder dem. Får de to elskende Ever og Damen hinanden til sidst? Eller vil de blive flået fra hinanden for tid og evighed? Det skal ikke afsløres her, men blot at bogens mange facetter holder en meget vågen hele vejen igennem historien. Som de andre bind i serien en fin og velskrevet trivi-paranomal-roman, der flyder fint og fastholder sine fans.

Bøger der ligner er Stephenie Meyers Tusmørke-serien og Vandrende sjæle og ikke mindst serien Beautiful dead.

Bogen får meget fint bundet alle seks bøger i serien sammen til en god slutning, hvor man som læser sidder tilbage med en god fornemmelse, kun lidt ødelagt af, at nu er en god historie helt slut.