Bøger / faglitteratur

For enden af regnbuen : romerske valfartskirker : historie, baggrund og legender


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2008

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 22. sep. 2008

Romfarere og folk med en kirkelig interesse i romerske og vel især oldkirkelige traditioner og legender, vil blive grundigt oplyst i denne bog, der fortæller om Roms 7 officielle valfartskirker. Men det er meget mere end en traditionel rejsebog. Hangaard fortæller om baggrunden for valfartskirkerne, om jubelår og om en række oldkirkelige legender. Hans udgangspunkt er kristent, og mange mere almindelige turister vil nok finde emnet for snævert til en hel bog.

Torben Hangaard er præst i Vollsmose og har studeret italiensk kirkehistorie. Han har mange bøger bag sig og er også en efterspurgt foredragsholder. Han skriver ligefremt, og selvom man savner en indholdsfortegnelse og forskellige registre, er bogen sprogligt og indholdsmæssigt lige at gå til. Også for dén ikke kirkeligt engagerede rejsende, hvis nysgerrighed stikker lidt dybere end flertallets.

Rom er et af de mest velbeskrevne rejsemål, og det vil da også være forskellige værker om romersk kirkehistorie denne bog skal konkurrere med. Illustrationsmaterialet og opdelingen i de forskellige kirker gør den dog til en oplagt følgesvend, for den der tager til Rom med en kirkelig eller kirkehistorisk interesse som drivkraft.

Grundig gennemgang af Roms valfartskirker, som både tjener den kræsne historieinteresseredes og kirkeinteresserede Rom-farers behov.