Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For enden af din pegefinger


Beskrivelse


17-årige Sheherazade føler sig klemt mellem forventningerne til hende som en god muslimsk pige og hendes egne ønsker til livet. Da hun møder den jævnaldrende Thea åbner der sig en helt ny verden af muligheder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 9. dec. 2016

Gribende hverdagsroman om en 17-årig muslimsk pige, som kæmper for at få lov til at leve sit eget liv. For unge mellem 13 og 16 år samt voksne, der gerne vil have indblik i en ung muslimsk piges liv.

17-årige Sheherazades far er syg pga. de oplevelser, han har haft under krigen. Moderen er blevet meget traditionel og forsøger at passe ind i det grå boligbyggeri og de andre muslimske kvinders sociale kontrol. Sheherazade føler sig klemt af forældrenes forventninger og skriver fanzines om sit liv som flygtning i Danmark. Da Sheherazade møder den jævnaldrende Thea, som kommer fra et helt andet miljø, finder hun modet til at springe ud og være sig selv.

Bogen er medrivende fra start til slut og en rigtig god ungdomsbog. Forfatteren rammer stilfærdigt nerven i den svære identitetskrise, Sheherazade gennemgår. Teksten er krydret med uddrag af Sheherazades fanzines. Problemstillingerne trækkes skarpt op, men giver et rigtigt godt indblik i et miljø, som mange ikke kender. Bogen vandt romankonkurrencen "Nye stemmer" udskrevet af Forlaget Carlsen.

Det er ofte mere dramatiske historier, der fortælles om muslimske unge i Danmark. Fx Bertil Nordahls Hellig krigerTro, håb og angst. Muslimske pigers egne historier findes fx i antologien Tro, håb og angstDet er ofte mere dramatiske historier, der fortælles om muslimske unge i Danmark. Fx Bertil Nordahls Hellig kriger. Muslimske pigers egne historier findes fx i antologien .


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 16. jan. 2017

af

af

Christine Reinwald

d. 16. jan. 2017