Bøger / faglitteratur / ordbøger

Folkestyre og fornuft : alternativer til politikerlede og finanskriser


Beskrivelse


Debatbog, der problematiserer folkestyrets nuværende form, den fremherskende økonomiske ideologi og andre forhold, der skaber afstand mellem folk og regering. Diskussionen munder ud i et forslag til en ny grundlov.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2015

af

af

Jytte Bræmer

d. 11. nov. 2015

En kritik af den gængse måde at tænke politik, økonomi og samfundsorganisering på. For borgeren, der har en særlig politisk interesse.

Forfatteren, der har været international forsker indenfor energiområdet, præsenterer her en skarp kritik af vores samfundsmodel og hele den nyliberale tænkemåde. Hans kritik breder sig over et bredt spekter: vores demokratiform, de politiske partiers styring af det politiske liv, forbrug, reklamer, vækstbegrebet, ulighed, økonomisk politik m.v. Han bevæger sig mest på det overordnede plan, men dykker nogle steder ned i konkrete områder som de høje medicinpriser og den urimelige prisfastsættelse af e-bøger. Han sætter spørgsmålstegn ved nationalstaten som begreb i en verden, hvor landegrænser vil betyde mindre og mindre, og der afsluttes med forslag til ordlyd i en ny universel grundlov.

Man får indledningsvis associationer til partiet Alternativets politiske udmeldinger om at betragte politik og samfund på helt nye måder. Ingen tvivl om, at forfatteren er velorienteret, og bogen bygger på en videnskabelig afhandling, men kritikken bredes over stort set alle forhold i livet, så man uvilkårligt tænker, om der overhovedet er noget, der fungerer? Denne mangel på fokus svækker desværre bogens seriøsitet. De enkelte temaer, der berøres, omtales så kort, at det bliver overfladisk og ikke kommer til at fremstå velunderbygget.

Kan sammenlignes med VisdomssamfundetKritik som deltagelse og Kritik som deltagelseKan sammenlignes med Visdomssamfundet og .