Målgruppen er nok unge kvinder, ved starten af det voksne liv og usikker på karriere og valg af kurs

.

Fortælleren/hovedpersonen Lene, er en ung pige, der år efter år forgæves søger ind på forfatterskolen, hun skriver på en roman og skaffer sig - i mangel af bedre - et job ved kassen i Føtex. Hendes kæreste Johan, er netop ansat som tilrettelægger ved DR, så de kommer i de "rigtige" kredse og taler "det rigtige" sprog. Og dog, Lene er nemlig nærmest halvvejs indvandrer, hendes far er ægypter, og hendes barndomserindringer er fortalt med jordbunden realisme men også en stor mængde humor. Nok er hendes far ikke ortodoks muslim, men en araber, der driver en pølsevogn! Lone Aburas fortæller ubesværet fra en hverdag, der er så hjertegribende genkendelig. Hovedpersonen Lene brokker sig over Føtex-jobbet, føler sig set ned på, da en gammel bekendt dukker op "ved båndet". Men det går jo lidt efter lidt op for hende, at overflade og "de rigtige ting" ikke holder i længden. Nej, man kan finde noget godt lige her, hvor man er. Om det så er en fast stilling som kassedame og en drøm om at skrive romanen færdig

.

Jeg kunne genremæssigt godt komme til at tænke på Martha Christensen

.

Det er ikke en bog, hvor der sker det store, men den er så ligetil, at den faktisk "bliver hos én" længe. Man har lært Lene at kende, hun er the girl next door. Måske et godt lærestykke for læsere med skriveambitioner

.