Bøger / faglitteratur til børn

Første bog om marsvin & hamster


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om hvordan marsvin og hamstere skal fodres og aktiveres, og om hvordan de skal bo og plejes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2009

af

af

Lars Larsen

d. 29. sep. 2009

En bog om valg og pasning af kæledyr til børn fra 10 år.

Nogle vil nok kende Ingrid Andersson fra Første kattebog og Første kaninbog, begge (2009/14). Nu kommer så en lignende bog om marsvin og hamstere. Forfatteren skriver engageret om at anskaffe og passe marsvin og/eller hamstere, og teksten suppleres af flotte fotos og muntre tegninger. I 22 kapitler fortæller bogen om racer og dyrenes historie. Efter en formanende indledning er der 14 kapitler om marsvin og 7 kapitler om hamstere. Der er gode ideer til leg og aktivering, daglig pasning og et par sider om sygdomsforebyggelse og -behandling, og i to tests med otte spørgsmål kan man afprøve sin viden om marsvin og hamstere. Den tospaltede tekst er sat i en lille typografi i korte afsnit og med punktopstillinger. Lysegrønne faktabokse med gode råd og særlige oplysninger supplerer teksten. God og dækkende bagside, mens forsiden signalerer yngre målgruppe.

Forfatteren skriver levende og underholdende, og der er mange gode iagttagelser og råd, men bogen bringer ikke noget nyt, og bibliotekerne er rigt forsynet med bøger om marsvin og hamstere.

En underholdende bog om marsvin og hamstere, som dog ikke bringer noget nyt om emnet.