Den sydafrikanske forfatter, født i 1935, har skrevet mange gode romaner i tidens løb, senest Den anden side af stilheden, (2003), Begærets ret, (2000) og Djævelens Dal (1999). Ligesom hans kollega Nadine Gordimer har han altid været meget klar i sit politiske budskab, modstander af apartheid og anden politisk undertrykkelse. Romanen er en jeg-fortælling. En gammel sydafrikansk hvid forfatter, Chris Minnaar, har i lang tid ikke haft inspiration til sit forfatterskab, fordi der er kommet ordnede politiske forhold i landet. Pludselig møder han Rachel, som han har et intenst platonisk! kærlighedsforhold til, hun er gift og hendes mand og forfatteren bliver venner. Romanen er forfatterens beretning til hende, efter at hun er død, om hans liv og hans mange forskellige kærlighedsforhold. På den måde bliver det en kærlighedserklæring til hende, hvori han udtrykker savn over al den åndelige kærlighed og kødelige elskov, hun ikke kan give ham. Romanen virker meget selvbiografisk. Den handler om en forfatter, der ikke har noget at skrive for, men som ikke kan lade være med at skrive. Det er ikke et politisk budskab, der skal ud, men ren litterær udfoldelse. Og det er han også god til

.