Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fodboldmysteriet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Lasse og Maja skal opklare hvordan den flotte sølvpokal kan forsvinde midt under fodboldkampen - hvem kan have taget den?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2008

af

af

Elin Søborg

d. 18. dec. 2008

Endnu et lille mysterium fra Vestervomstrup, som de krimiglade 8-12-årige kan være med til at løse. Til selvlæsning fra ca. 8 og oplæsning lidt tidligere.

I den lille by Vestervomstrup får Lasse og Maja her deres 13. mysterium serveret. Det drejer sig om den sølvpokal, det lokale fodboldhold så gerne vil vinde, men som forsvinder sporløst midt under kampen. Og så må Lasse og Maja igen hjælpe politimesteren med at rede trådene ud. Igen en tiltalende, humoristisk og spændende historie i samme ramme som de foregående og i et flot udstyr med gode sort/hvide tegninger, der både udbygger teksten og bryder den op. Omslaget er godt og dækkende.

Der er de seneste år kommet en del nye detektivserier til, de fleste dog for den gruppe, der lige læser en tand bedre end de 8-årige, og ingen af dem er helt så strikte "who done it" som denne serie.

En god historie til de børn, der gerne vil være med til at løse krimi-gåder. Bred appeal til børn både hvad alder og interesser angår.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2018

af

af

Line Dalbro Schaumann

d. 4. okt. 2018

Lasse og Maja skal opklare hvordan den flotte sølvpokal kan forsvinde midt under fodboldkampen - hvem kan have taget den? Kan bruges til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år.

Endnu en bog i serien om "LasseMajas detektivbureau", første bog i serien er Diamantmysteriet. I "Fodboldmysteriet" skal der spilles fodbold i Vestervomstrup og præmien er en flot sølvpokal. Byens bedste fodboldspillere skal se om de endelig kan slå Solbakken. Desværre går det ikke helt efter planen og undervejs i kampen sker der mystiske ting. Først bliver bolden punkteret, så alle cyklerne og til sidst forsvinder pokalen. Lasse og Maja må endnu engang hjælpe til med at opklare hvad der er sket.

Underholde detektivfortælling, som de yngste læsere sagtens kan være med på. Undervejs er der illustrationer, der er i samme stil som med illustrationerne i de tidligere bind og de underbygger historien fint. Bøgerne kan godt læses uafhængigt at hinanden.

Der er flere gode krimiserier for børn bl.a. "Spiloppo" med fx Spiloppo - blødt brød og bankrøvereLyn og torden og mystiske personer og serien "En sag for Kwiatkowski", med fx Lyn og torden og mystiske personerDer er flere gode krimiserier for børn bl.a. "Spiloppo" med fx Spiloppo - blødt brød og bankrøvere og serien "En sag for Kwiatkowski", med fx .