Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fodboldbrødre til Ajax


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Pep og Johans klub skal til Ajax i Amsterdam for at spille en træningskamp, og de to fodboldbrødre skal bo hos deres gamle holdkammerat Tor. Det er også Peps store drøm at komme til Ajax, men det kan være svært at være hjemmefra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2018

af

af

Jesper Holtoug

d. 7. feb. 2018

To nye fodboldbøger i serien om brødrene Pep og Johan og deres særlige evner på banen. Især for fodboldinteresserede mellem 8 og 12 år.

To nye bind i serien "Fodboldbrødre", som er en del af "Læseklub"-serien i den mellemste sværheds-gruppe. I "En ny spiller" får de to talentfulde brødre konkurrence på banen af en ny dreng, som viser sig at være rigtig god. Faktisk så god, at den nye spiller bliver udtaget til træning i hollandske Ajax. I "Til Ajax" skal Pep og Johans klub netop til Ajax for at spille en træningskamp, og de to fodboldbrødre skal bo hos deres gamle holdkammerat. Bogen er fuld af billeder, og sværhedsgraden er lix 12.

To udmærkede fodboldbøger som især beskriver de tekniske, taktiske og hverdagsagtige sider af fodboldlivet. Alligevel bliver følelser som misundelse og ærgrelse også en del af fortællingen, men på en enkel og ligefrem måde - og det er helt klart det handlingsprægede og realistiske drengeliv, som er motoren i de to fortællinger. Også sprogtonen og stemningen i billederne er enkel og virkelighedsnær. Bøgerne i serien læses bedst i rækkefølge.

Der findes masser af andre fine, realistiske fodboldserier, som ikke adskiller sig afgørende fra denne. Som eksempler kan nævnes serierne: "Mål!","FC Mezzi", "Drømme & driblinger" og den lidt sværere: "Ørnene".