Fjerde del af serien om den tyske dyrlægefamilie (Grønne grænser, 1988, Tonefald, 1989 og Længdespring, 1991), bringer os ajour med familien Bech i perioden 1975-85. Den gamle dyrlæge er død,og hans hustru Gudrun tusser rundt med minderne, mens datter og svigersøn viderefører praksisen. De to andre døtre lever deres familieliv i København og Århus, men der er nære søskende- ogfætter/kusine-relationer, og hele familien (nu også oldebørn) samles ved højtider i Kærby. Stilistisk følger bogen de forskellige personer (Gudrun, døtrene, svigersønnerne, børnene, svigerbørnene)i en gengivelse af deres tankestrømme, afbrudt af meget lidt dialog. Tematisk cirkler bogen som de øvrige i serien om den vanskelige kærlighed, relationerne mellem generationerne og ungdommensevigtgyldige problem: selvstændiggørelsen. Bogen er længe om at komme i gang og fængsler først rigtigt godt over midten, og da især i skildringen af Gudruns alderdom og de unges problemer med atfinde en mening og et ståsted itilværelsen. Beretningen om familien Bech fortsættes her ad ikke uventede spor, og form, indhold og temaer i bogen vil tiltale læsere, der også hidtil har haft lysttil at følge den store families skæbner/tilværelser

.