Bøger / faglitteratur

Flyt på landet - og hold dyr


Beskrivelse


Om overvejelserne ved at flytte på landet og om at anskaffe, opbygge og passe et lille hobbylandbrug med dyrehold som kan være høns, kalkuner, ænder og gæs, kaniner, får og geder, heste, kvæg, grise, hjorte, strudsefugle eller bier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2008

af

af

Søren Møller

d. 17. apr. 2008

En bog for voksne, men børn kan også læse med, om at anskaffe, opbygge og passe et lille hobbylandbrug, især med dyrehold.

Forfatteren er agronom med mange års erfaring, og han maner til grundig omtanke, så drømme om landlivet ikke bliver til et reelt mareridt. Han skriver om juraen, indretning af stalde og udearealer, tekniske installationer, og især om holdet af høns, ænder, gæs, kalkuner, kaniner, heste, får, geder, svin, hjorte, strudsefugle og bier. Han inddrager veterinære og dyreværnsmæssige forhold, så nybegyndere ikke så sandsynligt kommer galt af sted. Illustreret med mange fine farvefotos.

Forfatteren kommer godt rundt om emnet på en nemt forståelig måde, men da det er helt umuligt at komme rigtig i dybden med så meget på så få sider, så slutter han klogt af med en litteraturliste og henviser her bl.a. til John Seymour Håndbog i selvforsyning, 1981, Paul Hiney Jeg en gård mig bygge vil, 1998, og ikke mindst, på det tekniske og juridiske område, til Vi flytter på landet, 2005, udgivet af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Ellers er der ikke udgivet ret meget om emnet, som her, ud fra danske forhold.

En interessevækkende, godt illustreret, begynderbog for folk der vil prøve bondegårdslivet i hobbyskala.