Bøger / faglitteratur

Flydende kærlighed


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2004

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 23. juni 2004

Filosofisk-sociologisk bud på det moderne globaliserede samfunds indvirkning på forholdet mellem mennesker. Ifølge indledningen med samtidige mænd og kvinder som hovedrolleindehavere. I så fald mest set udefra. Bogen er i fire dele: Første del er mest om det billede som bl.a ugeblade og tv-serier giver af sex, forplantning og børn. Anden del beskriver sociologiske fænomener som kærlighed, tabet af sociale færdigheder og fællesskabets opløsning. Hovedtema i tredje del er næstekærlighed lokalt, i storbyen og globalt. Sidste del er et pessimistisk syn på xenofobi, flygtninge og de spage forsøg på at opstille globale menneskerettigheder. Bogen er opbygget over hundredvis af korte teser som uddybes. Gennemgående tema er dilemmaet mellem fastlåste slægtsbånd (fortid) og tomrummet ved total ubundethed (nutid). Kritisk mod nutiden uden at forherlige fortiden, og ofte præget af en "jødisk" synsvinkel (holocaust). Mange filosoffer og sociologer citeres, fx Kant, Løgstrup og Arendt. Sprogligt en kende indforstået, men læseligt for et bredt publikum. Bauman (f. 1925) rangerer på linje med sociologer som Giddens, Beck og Sennett. De sidste 10 år er 7 titler oversat, bl.a. Modernitet og holocaust (senest 2001) og Globalisering (senest 2003).


Kristeligt dagblad

d. 16. sep. 2004

af

af

Asger Brandt

d. 16. sep. 2004


Slagmark

Nr. 42 (2005)

af

af

Mikkel Thorup

Nr. 42 (2005)