Bøger / skønlitteratur / roman

Flugtveje


Beskrivelse


Den hårdtslående enspænder Jack Reacher skal opklare kidnapningen af en rigmands familie i dette hæsblæsende bind i serien "En Jack Reacher-thriller", som er til alle læsere af thrillere og spændingsbøger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2021

af

af

Merete Trap

d. 10. dec. 2021

Den hårdtslående enspænder Jack Reacher skal opklare kidnapningen af en rigmands familie i dette hæsblæsende bind i serien "En Jack Reacher-thriller", som er til alle læsere af thrillere og spændingsbøger.

Mens den tidligere militærpolitimand Jack Reacher nyder en kop kaffe, overværer han udvekslingen af en løsesum. Desværre bliver de tilfangetagne ikke sat fri, og snart er den årvågne Reacher blevet kapret af rigmanden Edward Lane, som desperat ønsker sin kone og steddatter tilbage. Men Lane har selv lig i lasten, og Reacher gennemskuer at han driver en dybt ulovlig lejesoldatvirksomhed. I serien om Jack Reacher er bl.a også udkommet Dybt vand.

Der er spænding, hårdkogt underholdning og fart over feltet, når enspænderen Jack Reacher kaster sig over en ny opgave og vores hovedperson er ikke en mand man løber om hjørner med. Seriens rækkefølge er kringlet, til gengæld behøves de ikke læses i rækkefølge. Det er en bog, hvor opklaringsarbejdet står i fokus, mens der ikke gives meget plads til personhistorier. Anbefales til alle der ønsker spænding uden de store svinkeærinder.

Kan fx sammenlignes med David Baldaccis Splitsekund, som også omhandler en kidnapning. Serien minder genremæssigt også om stilen i Daniel Silvas "Gabriel Allon-serien".