Bøger / skønlitteratur / roman

Flugten : en krimi


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kriminalroman. For at undersøge om et bestemt skib, som nu ligger i en havn på den amerikanske østkyst, har deltaget i den danske redningsaktion for jøderne i 1943, kommer den dansk/amerikanske psykolog Max til Danmark, hvor han hurtigt via sin veninde, som er kriminalinspektør, indblandes i en mordsag hvor fire pensionister er blevet myrdet med en dags mellemrum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2004

af

af

Marianne Jensen

d. 7. dec. 2004

Klassisk krimi med mordintrige, der væves sammen med en fortælling om redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig og en vattet hovedperson i klemme mellem to skrappe kvinder. Derfor læste jeg romanen med stor fornøjelse og kunne godt abstrahere fra dens svage sider. Den er underholdende og godt skrevet, men ikke helt professionel som fiktion: Handling og sprog bliver for omstændelige - stilen minder undertiden mere om essay eller brev end om roman. Hovedpersonen er Max, en midaldrende dansk-amerikansk psykolog, der får til opgave at efterspore et skib, som man mener har deltaget i transporten af danske jøder over Øresund i oktober 1943. Max rejser til Danmark for at opklare sagen med det lønlige håb at få tid til at kurtisere et par kvinder, han kender fra tidligere. Historien om redningsaktionen fortælles nuanceret, så vi hører om både heltene, skurkene og plattenslagerne i den sammenhæng. Max' kærlighedshistorier udvikler sig ret underholdende, især fordi den ene af hans kærester er kriminalinspektør, der netop er igang med at efterforske nogle mystiske pensionistmord, som på forunderlig vis hænger sammen med Max' undersøgelse. Det er forfatterens anden krimi, den første var Leg med ilden, 2002.