Bøger / faglitteratur / biografier

Flugten fra ghettoen : den utrolige historie om drengen der undslap nazisterne


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Erindringer af Henry Carr - født Chaim Herszman. I begyndelsen af 1940 bor den 13-årige jødiske dreng, Chaim, med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Under et forsøg på at skaffe mad, dræber Chaim en tysk vagt og bliver nødt til at flygte. For læsere af biografier og historiske romaner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2022

af

af

Mette Balle Christensen

d. 3. juni 2022

Erindringer af Henry Carr - født Chaim Herszman. I begyndelsen af 1940 bor den 13-årige jødiske dreng, Chaim, med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Under et forsøg på at skaffe mad, dræber Chaim en tysk vagt og bliver nødt til at flygte. For læsere af biografier og historiske romaner.

Bogen indledes med fortællingen om livet i det jødiske samfund i Lódz i Polen op mod krigens begyndelse. Da krigen bryder ud, placeres Chaim og hans familie sammen med andre jøder i en ghetto. De lever på sultegrænsen, så sammen med sin lillebror og en ven beslutter Chaim sig for at snige ud af ghettoen for at stjæle mad. Det går fint de første par gange, hvor Chaim tager turen alene, men da hans bror insisterer på at komme med, går det galt. Broren sidder fast i pigtråden og bliver opdaget af en tysk vagt. Chaim ser ikke andre muligheder for at redde sin bror end at slå den tyske vagt ihjel. Det bliver startskuddet på den 13-årige Chaims flugt gennem Europa med nazisterne i hælene.

En utrolig velskrevet og fængende biografi med en "romanagtig" læseoplevelse. Gennem samtaler med sin far har forfatteren fået et indblik i sin fars flugt fra den jødiske ghetto og det liv, der fulgte efter. Med stor kærlighed og drypvis humor fortæller forfatteren her sin fars historie. Sproget er let og dog så fyldt af beskrivelser, at man som læser bliver grebet af historien, som var man selv til stede.

Om samme emne findes bl.a. Under en ond stjerne.