Bøger / faglitteratur

Flowskrivning


Beskrivelse


[Bogen] beskæftiger sig med, hvordan du skaber en mere effektiv og glædesfyldt skriveproces, der både fører til bedre tekster og et generelt bedre arbejdsliv og måske også et bedre liv i det hele taget. Hovedbudskabet er, at du - med stort udbytte - kan opfatte din skriveproces som noget, der hænger nært sammen med både din generelle måde at tænke på dit skrivearbejde på og med dine professionelle og private rutiner og dit liv i øvrigt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Sanne Caft

2008

Flowskrivning handler om at få fundet skriveglæden og kreativiteten frem. Hvad enten det drejer sig om opgaver, pressemeddelelser eller skønlitterære tekster. Bogen vil kunne anvendes af studerende, forfattere eller generelt af alle, der skriver tekster.

Forfatteren ejer en kommunikationsvirksomhed og virker kompetent og engageret. Sprogligt er bogen direkte (tiltaleform "du") og præcis. Der er mange lister, punktopstillinger og opsummeringer. Kan både læses fortløbende og med nedslag. Emner som nonstop-skrivning, hurtige tekster, teamskrivning og planlægning tages op.

Ikke primært for opgaveskrivende, selv om de også kan hente gode tips i den og måske bedre i Skrivehåndbogen, 2003 og Opgaveskrivning : hvordan kommer jeg i gang - og bliver færdig?, 2000. Denne kombinerer flow- og skriveteori og har fokus på kreativitesfremmende metoder samt at kombinere kreativitet med struktur.

Flowskrivning er en glimrende og letlæst bog om skriveprocesser og kreativitet i skriveriet, fabrikeret af en erfaren forfatter. Bogen har mange punktopstillinger og opsummeringer i direkte sprog. Kan anvendes af alle, der skriver tekster af både fag- og skønlitterær karakter. Bredere end kun til opgaveskrivende. Glimrende bagsidetekst og længde. Supplerer bøger med fokus på form (udarbejdejdelse af problemformulering mm.) og en isbryder for dem, der har svært ved at komme i gang ved tasterne.


Læsepædagogen

Årg. 56, nr. 5 (2008)

af

af

Birthe Christiansen

Årg. 56, nr. 5 (2008)