Bøger / faglitteratur / erindringer

Flaskebarn : minder fra en rødvinsplettet opvækst


Beskrivelse


Hudløst ærlig beretning fortalt i tekst og tegninger, om at vokse op som barn af en alkoholiseret mor.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2019

af

af

Sanne Mendel

d. 3. okt. 2019

Hudløst ærlig beretning fortalt i tekst og tegninger, om at vokse op som barn af en alkoholiseret mor. Anbefales til læsere og pårørende som en hjælp til at bearbejde og håndtere svære følelser omkring alkoholiserede forældre.

Jeg-personen vokser op i et alkoholiseret hjem med en mor som drikker alt for meget og en far som arbejder alt for meget og er meget fraværende. De er tre søskende, og i den tidligste barndom oplever jeg-personen ikke, at deres mor er anderledes. Først da jeg-personen så småt bliver ældre, begynder hun at bemærke ting og stiller spørgsmål. Herefter går der mange år og kræfter med at forsøge at hjælpe moren, med efterfølgende dårlig samvittighed, når hjælpen ikke slår til. Moren truer med at tage sit eget liv, og jeg-personen bruger mange år af sit liv på at bearbejde de svære og tunge oplevelser. Undervejs er der indflettet en del facts om alkoholisme og samfundets behandling af alkoholikere. Derudover er der til sidst i bogen hjælp at hente, hvis man er barn af en alkoholiker, idet der er både telefonnummer og link til rådgivere.

En rørende og gribende beretning, som man ikke kan undgå at blive påvirket af som læser. Man lever sig helt ind i hovedpersonens svære opvækst. Illustrationerne er enkle og holdt i sort og hvid, og de supplerer teksten rigtig godt.

Samme forlag har udgivet bogen Du er ikke alene af Kristina Hermann, som er god hvis man vil vide mere om emnet.