Bøger / faglitteratur / digte

Flakkende fugle


Beskrivelse


Aforismer skrevet med livets og dødens blæk om tilværelsens lys og mørke, menneskets håb og drømme, over afgrundens tomhed, og hen imod kærlighedens gådefulde kraft.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2013

af

af

Else Marie Reedtz Cohen

d. 25. juli 2013

Kan bruges af alle, der kan lide aforismer, kloge og filosofiske tanker i kort form. Kan også formidles til brug til fx taler.

Bogen Flakkende fugle er skrevet af Rabindranath Tagore, der i 1913 fik Nobelprisen i litteratur som den første fra Asien. Bogen er en samling af 326 aforismer om livet, døden, mennesket og naturen. Aforismerne er nemme at læse, de er vedkommende, enkle og med et indhold, der er til at tænke nærmere over. Bogen udkom på engelsk i 1916 og blev oversat til dansk i 1919 af Kai Friis Møller og senere udgivet flere gange. Denne udgave af bogen er oversat af Rasmus Klitgaard Hansen. Den passer fint til den engelske udgave og virker vedkommende i vores nutid. Løvens forlag er udgiver, den er nr. 2 i serien Glemte mesterværker. Bogen er godt trykt, med tydelig skrift på godt papir og har et brunt omslag med fugletegning. Det er en dejlig genudgivelse, som kan bruges af mange nu om dage.

Af nyere aforismesamlinger findes fx En hund ved vejen af Czeslaw Milosz. Piet Hein og Johannes Møllehave har skrevet mange aforismer. I forhold til dem er Flakkende fugle mere alvorligt skrevet.

Fin nyoversat klassiker med aforismer. Værd at læse en aforisme i den nu og da og tænke over betydningen af dem.


Kristeligt dagblad

d. 26. mar. 2014

af

af

Peter Stein Larsen

d. 26. mar. 2014