Bøger / faglitteratur

Fjer


Beskrivelse


Fjerkonstruktioner, fjertyper, farver, fjerpleje og fældning, fjers funktioner som isolator, flyveredskab og kommunikationsmiddel, samt menneskenes anvendelse af fjer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren Brunbech

d. 18. dec. 2018

Forfatteren er museumsinspektør og en fremtrædende ornitolog. Han belyser emnet fuglefjer fra alle mulige synsvinkler, så som de forskellige fjertyper og deres funktion, fjers farver,fjerdragten som kommunikationsmiddel og menneskets brug af fuglefjer både historisk og aktuelt. Fremstillingen er kortfattet, men alligevel bliver man præsenteret for mange facts om emnet manellers skulle langt omkring i fuglelitteraturen for at stykke sammen. Sprogligt henvender hæftet sig til voksne læsere, men særlige forudsætninger kræves ikke. Som sædvanligt for serien erillustrationsmaterialet af høj kvalitet og i godt samspil med teksten. De fleste af illustrationerne er Steffen Langvad ansvarlig for, bl.a. de mange smukke farvelagte fugletegninger. Selv om det -som her - ofte er specielle hjørner af naturen, der tages under behandling i serien, er det i en præsentation og en form, der henvender sig bredt til naturinteresserede.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ebbe Dissing (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette nummer af Natur og museum beskæftiger sig med et af naturens store undere - fuglenes fjerbeklædning og fjerenes bygning og funktion. Som indledning et afsnit om den første fugl,Archaeopteryx, og derefter en række afsnit, der i både tekst og tegninger fortæller om alt fra fjerkonstruktioner, fjertyper til fjerenes funktion som flyveredskab, isolator og signalmiddel. Sidstet afsnit om menneskets anvendelse af smukke og nyttige fjer. Bagest en liste med forslag til supplerende læsning, hvoraf en stor del er engelsksprogede og derfor ikke anvendelige påfolkeskoleniveau. Hæftet er rigt forsynet med fine illustrative tegninger i sort / hvid og farver, men teksten, der iøvrigt indeholder et væld af informationer, er svær at læse med mange lange ordog fagudtryk og fremstår som sådan temmelig kompakt og svært overskuelig. Dette bevirker, at hæftet ikke generelt vil kunne læses med udbytte af elever i folkeskolen, men vil bl.a. med de mangeillustrationer være udmærket som supplementtil mere uv-relevante materialer.