Bøger / skønlitteratur / roman

Fjendtligt farvand


Beskrivelse


Morten fra Plan B hyres noget utraditionelt til at tjekke mistanker om misbrug af de containerskibe, som amerikanske Whitewater er sat til at beskytte mod pirater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2011

af

af

Per Månson

d. 7. sep. 2011

Bogen til alle, der holder af begavet action. Der er allerede mange, der har ventet på næste bind om Plan B.

Pseudonymet Henrik Desmond, der stadig omgærder sig med mystik på bogens bagsideportræt, selv om det er afsløret, kommer nu med det længe ventede 5. bind i serien om den hemmelige gruppe, Plan B. Morten er med Eva på velfortjent ferie. Et skænderi bringer ham i armene på den mystiske og smukke Belle, og inden han får set sig om, er han i en ligpose i et kølerum på et containerskib. Det er der dog en plan med, for en af skibets officerer er Belle, der retteligt er den berømte skibsreders datter, der har mistanke om, at det amerikanske Whitewater-selskab, der bevogter rederiets skibe mod pirater, bruger transporterne som skalkeskjul for narkosmugleri. Trods Whitewater bliver skibet alligevel kapret og et stort og spændende drama er under opsejling. Sideløbende følger vi Bent Johannesen, som også tidligere har optrådt i serien. Han er chef for en ny national enhed, og bliver tricket af et kvindemord. Der viser sig tråde til kapringen, så Bent og Mortens veje krydses atter. Det er meget kompetent, begavet og velskrevet, og bogen er svær at lægge fra sig inden sidste side.

Jeg har skrevet det før og står fast ved det: Selv om der ikke er den samme sproglige tyngde, bliver hverken Leif Davidsens eller Le Carrés læsere skuffede over Desmond.

En fremragende dansk thriller med højt adrenalin-sus, men samtidig uhyggelig sandsynlig.