Denne nordiske kvindelige digter udkommer nu for første gang på dansk. Hun fødtes i 1947, debuterede i 1972 med: En dikt om kärlek och annat og har hidtil skrevet og udgivet ottedigtsamlinger. Nærværende samling rummer et udvalg af digte fra fem af disse. Gennem flere af digtene fornemmes følelsen af tab, usikkerhed og et uindfriet ønske om meningsfuldhed og orden. Ogsåkærligheden, (og kærlighedens ekko, nemlig forladtheden), livet og døden (og døden i livet, nemlig ødelæggelsen) er vigtige gennemgående temaer. Hun siges at høre hjemme i en tradition og etselskab, hvor man også finder f.eks. Rilke og Hölderlin. Det er velsagtens sandt, men ved læsningen af denne lyrik kommer jeg i højere grad til at tænke på andre moderne kvindelige forfattere medfinsk / finlandssvenk baggrund så som: Rosa Liksom og Märta Tikkanen, fordi sproget og tonen virker så nutidig og anslaget så kompromisløst. Men når det er allerbedst, er det Edith Sødergran, derrinder mig i hu, og det skyldes, at denlyriske tone også her har en musikalsk og klangfuld resonans; - og at ensomheden, sorgen og længslen i det lyriske rum fylder så meget. Digtene er skrevet iet stilfærdigt appellerende og enkelt sprog. Det er digte, der taler til såvel hjerte som forstand

.