Bøger / skønlitteratur / roman

Firefly Lane


Beskrivelse


Året er 1974. Kate og Tully, der går i 7. klasse, er næsten så forskellige, som nogen kan være, men de bliver hinandens faste holdepunkt gennem de næste 30 år. Alligevel kan deres venskab ikke overkomme alle forhindringer. Gribende venskabsodyssé for læsere med interesse i amerikansk samtidshistorie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 28. maj 2021

Året er 1974. Kate og Tully, der går i 7. klasse, er næsten så forskellige, som nogen kan være, men de bliver hinandens faste holdepunkt gennem de næste 30 år. Alligevel kan deres venskab ikke overkomme alle forhindringer. Gribende venskabsodyssé for læsere med interesse i amerikansk samtidshistorie.

Kate vokser op i en amerikansk kernefamilie, men føler sig både kikset og udenfor i skolen. Da Tully flytter ind på den anden side af vejen, tror Kate ikke sine egne øjne. Tully er en smuk og fri sjæl, der ikke tager sig af, hvad andre mener, og hun tager straks Kate under sine vinger. Tully binder sig ikke til nogen, hun har oplevet nok svigt i sin barndom. Men Kate er vedholdende, og de to piger holder sammen i tykt og tyndt. Selv da de rejser afsted på college, forelsker sig og bliver voksne, holder Kate og Tully sammen. Verden forandrer sig drastisk gennem de næste 30 år, og det gør pigernes enestående, livslange venskab også.

Fantastisk medrivende og storslået fortælling om et livslangt venskab, svigt og kærlighed. Kristin Hannah fortæller en levende samtidshistorie, som strækker sig fra 1970'erne til starten af årtusindeskiftet, og man bør alliere sig med lommeletterne undervejs. "Firefly Lane" er også forlægget til en populær Netflix-serie med samme navn.

Føl også den nære histories vingesus i Elin Hilderbrands hjertevarme Sommeren 1969.