Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Filosofiske fortællinger om værdier : for voksne med børn


Beskrivelse


Analyse af fortællinger, f.eks. myter, eventyr og romaner, som kilder til forståelse af værdier. Fortællingerne analyseres i grupperne: Fundamentale værdier, eksistentielle værdier, sædelige værdier, sociale værdier og transcendente og religiøse værdier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2004

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 1. nov. 2004

Begrebet "værdi" er et af de mest centrale begreber i uddannelsesdebatten både politisk og blandt de pædagogisk udøvende. Værdier videregives ikke længere til børn og unge gennem autoritet, men via forståelse og indsigt. Derfor er det vigtigt, at de voksne har indsigt i, hvordan de bedst formidler og videregiver relevante værdier til de kommende generationer. Filosofiske fortællinger om værdier - for voksne med børn er en fagbog på meget højt niveau, som henvender sig til de voksne, der omgås børn og unge professionelt. Bogen er tænkt som en hjælp for de voksne til at formidle og argumentere relevante værdier videre til børnene. Bogen er inddelt i fem overordnede filosofiske rammer: fundamentale værdier, eksistentielle værdier, sædelige værdier, sociale værdier samt transcendente og religiøse værdier. De fem værdiområder indledes alle med en teoretisk og struktureret værdigennemgang, som efterfølgende uddybes i hovedteksten via praktiske eksempler og analyser af myter, eventyr, billedbøger, lege mv. Bogen er relevant læsning for pædagogisk studerende og professionelle som arbejder med børn og unge. Eddy Thomsen har tidligere bl.a. udgivet Virkelighed på prøve - iscenesættelse og rollespil i ungdoms- og voksenpædagogik (98/51).


Børn & unge

Årg. 36, nr. 5 (2005)

af

af

Vibeke Bye Jensen

Årg. 36, nr. 5 (2005)