Bøger / faglitteratur til børn / kildesamlinger

Filosofi og videnskab


Beskrivelse


Nogle væsentlige diskussioner om hvad videnskab og i særdeleshed naturvidenskab er, præsenteres i en række videnskabsfilosofiske tekster fra det tyvende århundrede. Bidrag af Rudolf Carnap, Carl G. Hempel, Karl R. Popper, Thomas S. Kuhn, Jürgen Habermas, David Bloor, Rom Harré, Finn Collin og Ian Hacking.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

Bogen er primært til undervisningen i filosofi på gymnasie- og HF-niveau, men også til andre interesserede, bl.a. studerende med videnskabsteori som pensum, da den på en kort og præcis måde beskriver en række filosoffers tanker inden for bogens hovedtema (videnskabsteori). Formidles derfor særskilt til sidstnævnte som supplerende læsning.

Forfatteren er mag.art. i filosofi og underviser i dette på universitetet samt videregående uddannelser. Bogen er en undervisningsbog og er en del af serien Filosofiske tekster, i hvilken forfatteren tidligere har medvirket (Erkendelse og virkelighed). Bogen behandler forholdet mellem videnskab og filosofi, herunder hvordan videnskaben gennem tiderne har arbejdet og kommet til sine resultatet (nærmest det, man forstår ved videnskabsteori). I indledningen gives videnskabens historie i dette lys, med angivelse af de senere i bogen beskrevne filosoffers rolle. Disse beskrives efterfølgende i hvert sit kapitel, først kort om filosoffen, derefter en kort tekst fra dennes værker til at belyse den centrale pointe. Fælles for alle filosofferne er deres interesse for den centrale proces i den videnskabelige erkendelse. Enkelt og klart sprog, hvor de filosofiske begreber forklares i fodnoter. Kan anvendes fra gymnasieniveau, mellemuddannelser og opad, samt kurser.

Bogen er ikke en filosofiens historie, men tager et bestemt tema op som de øvrige i serien Filosofiske tekster.

God indføring i videnskabsteori for studerende.


Gymnasieskolen

Årg. 91, nr. 1 (2008)

af

af

Hans Alstrup Petersen

Årg. 91, nr. 1 (2008)