Fiktioner

"Litteraturens funktion er at tjene som drøm for menneskene for derigennem at hjælpe dem til at leve i virkeligheden" skal Borges engang have sagt. - I disse "Fiktioner", eller "Noter til imaginære bøger", som han også kalder dem, søger han at belyse dette tema. - En enorm og sjældent alsidig viden i forbindelse med et temmelig tørt sprog, som oversætteren næppe er uden skyld i, gør bogen til alt andet end folkelæsning, men Uffe Harders artikel i Fremmede digtere ... er en god hjælp til forståelsen af det særlige borgeske univers, hvis karakteristika er fundamental usikkerhed og opfattelsen af tiden som et rum, hvori alt er til stede, et ubegrænset og periodisk univers, omfattende alle tider. Bogens prosastykker, som ligger på grænsen mellem novelle og essay kan opfattes som "eksempler, undersøgelser og forslag angående begreber som fiktion, virkelighed og tid". Fantastiske fortællinger af grotesk tilsnit, undertiden med et vist kriminal-indslag veksler med science-fictioninspirerede spekulationer over filosofiske og metafysiske materier eller med originale samfundssatirer. Denne samling har gjort Borges internationalt kendt og placere ham i forreste række blandt dagens latinamerikanske forfattere; men den vil næppe få de store anvendelsesmuligheder i bibliotekerne. Dertil er den for abstrakt og for intellektuel, et udpræget feinschmeckerprodukt.

Læs hele vurderingen

Bogen rummer knap en snes prosastykker skrevet i 1944. Den udkom på dansk i 1970 og er nu nyoversat v/Peter Poulsen. B. (1899-1986) er en forf., der færdes på et vist abstraktionsniveau. Fiktioner er da også et lærd skoleridt gennem en litterær verden, hvor der sættes spørgsmåltegn ved virkelighed kontra fiktion, faste holdepunkter opløses i tid og sted i teksterne, der må karakteriseres som meditative filosofiske essays spækket med henvisninger til diverse litterater, virkelige (Aristoteles, Cervantes m.fl.) som fiktive med samt fiktive værker. Myter, norrøn digtning, psykologisk skildring, fantastisk realisme, mv.; grænserne sprænges i en pedantisk og svimlende prosa. En bog, der med sit alsidige og prægnante litterære afsæt stiller krav til læseren om at orientere sig udover vante pejlemærker. Med dens mange litterære lag og dens "uforståelighed" er B.'s budskab blevet tolket som, at han ville nedbryde læserens tiltro til virkeligheden. Tiltro eller ikke, bogen skal nok efterlade flere læsere såvel forundrede og uforstående som fascinerede. At Eco i Rosens Navn lader den blinde "Jorge af Burgos" vogte over klostrets litterære skat synes helt i tråd med det billede, som denne bog efterlader af en forf., der forvalter og formidler efter helt egne regler.

Læs hele vurderingen