Bøger / skønlitteratur / roman

Fighter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Journalisten Tom Hartmann befinder sig på en norsk olietanker ved Afrikas Horn, da den kapres. Samtidig er skibsrederen blevet dræbt i Oslo, og familien bag rederiet er i opløsning. Hvordan hænger sagerne sammen, og hvilken rolle spiller fortiden?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2015

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 27. jan. 2015

Journalisten, operaelskeren og actionhelten Tom Hartmann slår sig igen løs på den internationale scene. Denne gang som gidsel på en kapret, norsk ejet olietanker ved Afrikas Horn i en kompliceret sag. Oplagt til de mange spændingsbogslæsere.

Wiiks hovedperson fra hans to første bøger, TH, får til opgave at skrive et festskrift for den gamle skibsreder Nordahl, da denne findes dræbt under mystiske omstændigheder. TH får alligevel en tur på et af rederiets olietankskibe. Med glimt tilbage til THs barndom og de øvriges forhistorie følges parallelt bl.a. somaliske pirater, Nordahl-familien, folk fra et sikkerhedsfirma og en mystisk kvinde ombord på olietankeren. I Oslo arbejder THs eks-kone med opklaringen af mordet på rederen, mens et dramatisk gidseldrama går i gang på skibet med kurs mod Grækenland, og mange linjer følges, før enderne knyttes sammen.

Der er mange handlingsforløb og mange personer, hvis fortid og skæbner viser sig at hænge sammen, men det komplicerede plot beskrives spændende og rimeligt sammenhængende. Det er effektiv underholdning, som bruger handlingselementer fra flere steder og genrer - bl.a. minder THs indsats på skibet mig rigtigt meget om Bruce Willis i "Die hard"-filmene.

Mens Wiiks to første bøger med TH knyttede sig til kunstformer, er denne rendyrket action, men med samme effektive actionhelt. Tematisk og mht. spændingsniveau minder bogen mig om bøgerne af Jan Larson og Helle Vincentz.


Jyllands-posten

d. 14. mar. 2015

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 14. mar. 2015