Bøger / faglitteratur / rejseguides

Ferie på 4 poter


Beskrivelse


Om at holde ferie i Danmark med sin hund, med beskrivelser af en række hundevenlige seværdigheder og hoteller i Danmark, samt informationer om, hvordan man finder derhen, hvornår der er åbent, og hvad reglerne for hunden er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. maj 2011

Som målgruppe bredt og oplagt hundeejere, og her særligt de som har mod på at tage på ferie i Danmark med hunden som rejsekammerat.

Maria Helleberg springer her ud som hundeejer med lyst til at formidle erfaringer fra mere end 20 år, hvor hun har holdt ferie sammen med sin hund. Rejseguiden i Danmark, nu med hund, starter med motiverende ord om det at tage hunden med på ferie. Her skriver MH bl.a.: "Tanken er, at hunden skal nyde ferien, ikke bare være bragt med, og at hundens ejere kan kombinere nysgerrighed med behagelighed og nytte." Efter en række kapitler med praktiske råd og tips til ferie med hund, fx om transportmuligheder og ditto problemer, om ferieformer, strandliv og skovliv, følger guiden den ferierende hundeejer med hund Danmark rundt. Fra Nordjylland lyder det fx om Park Hotel i Frederikshavn: "Venligt personale og hundeglad ejer". Seværdighed er fx Aalborg Zoo, hvor isbjørneanlægget kan få "selv en dominant hanhund til at sætte sig på sin popo og bare se." Der er "herregårdsturné Sjælland og Møn", hvor Ledreborg Slot godt nok er forbudt for hunde, men hvor parken får prædikatet: "Velegnet til børn og dyr". Bogen er rigt fotoillustreret, og fotoet, hvor Holger hilser på sin gamle ven geden er fx herligt.

Der findes ikke andre lignende guides med hundeferier, og på den måde er bogen som guide helt unik.

Umiddelbart en lille målgruppe blandt hundeejere med lyst til ferie med hund, men guiden kan nydes af alle som holder af hunde.