Bøger / faglitteratur

Fem år med Obama : forandring, vi kunne tro på?


Beskrivelse


"Change we can believe in" var Barack Obamas valgslogan da han blev valgt for fem år siden. Denne antologi forsøger at svare på om det er lykkes for Obama at forandre Amerika, og der ses frem mod de kommende år ved magten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 5. feb. 2014

Målgruppen er verdenspolitisk interesserede læsere, og naturligvis de relativt mange som ivrigt følger med i udviklingen i USA. Supplerende materiale til opgavebrug fra og med folkeskolens ældste klasser.

Antologi, hvor skribenter fra www.kongressen.com, der er et site dedikeret til "nyheder, analyse og perspektiv om amerikansk politik", kommer vidt og bredt omkring Barack Obama som præsident. Folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft skriver i sit forord bl.a.: "Nu er de første fem af Obamas otte år som præsident gået. Der er store resultater og store skuffelser". Antologien er redigeret af Anders Agner Pedersen, der er redaktør på www.kongressen.com, og Jens Aagaard, der er nyhedschef samme sted. Antologien er i 4 dele med overskrifterne: "Obama og Amerika", "Obama og Washington D.C"., "Obama og verden" og "Obama og eftermælet". Flere end 20 skribenter foruden de 2 redaktører skriver interessante indlæg til antologien. Biografiske oplysninger om skribenterne kan om ønsket findes på http://www.kongressen.com/skribenter/. De 2 redaktører slipper antologien med dette håb: "Obamas øvelse bliver derfor at få dem til at genfinde troen på de tre ord, der i 2008 udgjorde grundstammen i hans valgkamp: Yes, We Can".

Flere biografier om og af Barack Obama, men denne er første danske antologi som analyserer og perspektiverer hans embedsførelse indtil nu.

Interessant og tankevækkende politisk antologi med læsere på de fleste større biblioteker.