Bøger / faglitteratur

Fem år med Obama : forandring, vi kunne tro på?


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


"Change we can believe in" var Barack Obamas valgslogan da han blev valgt for fem år siden. Denne antologi forsøger at svare på om det er lykkes for Obama at forandre Amerika, og der ses frem mod de kommende år ved magten.

Indhold

Obama og Amerika (Jens Aagaard: Obama har høstet frugterne af demografiudviklingen. Mette Kjærsgaard: Komikerne har slået ring om Obama. Ulrik Bie: Amerikansk økonomi har det klart bedre - men det er ikke Obamas fortjeneste. Cecilie Baunegaard: Obamacare - "a big fucking deal". Gitte Nielsen: De sorte er dybt skuffede over Obama. Anders Agner Pedersen: Texas bliver aldrig Obamas hjemmebane. Hans Dahl-Nielsen: Obama efterlader blandet aftryk på uddannelsespolitikken. Mette Nøhr Claushøj: Store fremskridt for ligestillingen under Obama. Marie-Louise Andersen: Med Gud i førersædet) ; Obama og Washington D.C. (Anders Agner Pedersen: Biden vigtig for Obama - trods overvejelser om udskiftning ; Obama satte nye standarder for fundraising ; Obama er den moderne udgave af Jimmy Carter ; Det blev ved tanken at hjælpe medieindustrien. Nina Hermansen: Obama og Clinton : de bliver aldrig golfvenner ; Lobbyisterne - et dødbringende våben. Emil Lee Madsen: Forholdet mellem Det Hvide Hus og Capitol Hill er frosset fast. Mette Kjærsgaard: Nader ærgrer sig over Obama) ; Obama og verden (Michael Ehrenreich: Obama prioriterer diplomatiet frem for konfrontationen. Jonas Løvschall-Wedel: Skarptskydende Obama opgav at give Kina tørt på. Philip Chr. Ulrich: Obama har opsagt USA's job som verdens politimand. Flemming Splidsboel Hansen: Obamas fejltrin har styrket Putin. Rasmus S. Søndergaard: Snowdens lækager flænser glansbilledet af Obama. Mads Nørgaard-Larsen: Troen på Obamas nye begyndelse er falmet i Mellemøsten. Johan Bøgh: Obama har tabt stormagtskapløbet i Afrika. Christa Jacobsen: Latinamerikanerne giver ikke en peso for Obamas løfter. Mirco Reimer: Obama og Merkel : et platonisk fornuftsægteskab. David S. Miller: Obamas selvmodsigende klimastrategi) ; Obama og eftermælet (Demokraterne efter Obama / af Anders Agner Pedersen og Emil Lee Madsen. Niels Bjerre-Poulsen: Republikanernes talrige Obama-angreb giver bagslag. Forandringer vi kunne tro på? / af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 5. feb. 2014

Målgruppen er verdenspolitisk interesserede læsere, og naturligvis de relativt mange som ivrigt følger med i udviklingen i USA. Supplerende materiale til opgavebrug fra og med folkeskolens ældste klasser.

Antologi, hvor skribenter fra www.kongressen.com, der er et site dedikeret til "nyheder, analyse og perspektiv om amerikansk politik", kommer vidt og bredt omkring Barack Obama som præsident. Folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft skriver i sit forord bl.a.: "Nu er de første fem af Obamas otte år som præsident gået. Der er store resultater og store skuffelser". Antologien er redigeret af Anders Agner Pedersen, der er redaktør på www.kongressen.com, og Jens Aagaard, der er nyhedschef samme sted. Antologien er i 4 dele med overskrifterne: "Obama og Amerika", "Obama og Washington D.C"., "Obama og verden" og "Obama og eftermælet". Flere end 20 skribenter foruden de 2 redaktører skriver interessante indlæg til antologien. Biografiske oplysninger om skribenterne kan om ønsket findes på http://www.kongressen.com/skribenter/. De 2 redaktører slipper antologien med dette håb: "Obamas øvelse bliver derfor at få dem til at genfinde troen på de tre ord, der i 2008 udgjorde grundstammen i hans valgkamp: Yes, We Can".

Flere biografier om og af Barack Obama, men denne er første danske antologi som analyserer og perspektiverer hans embedsførelse indtil nu.

Interessant og tankevækkende politisk antologi med læsere på de fleste større biblioteker.