Bøger / skønlitteratur / roman

Fede tider. Bind 1 : Sporhunden der mistede lugtesansen


Beskrivelse


Den småt begavede, men stoute, overbetjent Furhauge bliver sat til at efterforske alle de spioner og agenter, der oversvømmer København op til 2. verdenskrig. Det lykkes ham at komme på sporet af attentatplaner mod statsminister Stauning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Per Månson

2006

Lysdals niende roman foregår i København i 1938 og 1939. Justitsministeren beslutter sig for at nedsætte en spionjægergruppe, der består af en inaktiv politiinspektør og en uduelig overbetjent, den stoute jyde Furhauge. København er fyldt med spioner, der tjener fedt på rygter om den truende krig og spionage mod det danske militær. Furhauge får trods alt opsnuset en smule og kommer på sporet af attentatplaner mod Stauning, der trues både af rabiate højrefløjsfolk og anarkister blandt tidligere Spaniens-frivillige. Lysdal har igen skrevet en kulørt og munter historisk roman om de ikke så gode gamle dage, der dog kunne forsødes med portere, snaps og godt smørrebrød. Det er en røverhistorie med en intrige, der måske slet ikke er usandsynlig. For at støtte autenticiteten skilles kapitlerne af relevante avisoverskrifter fra tiden.



Informationer og udgaver