Efter et par bøger her forfatterens debut på et etableret forlag. Digtene i bogen er sat bredt og linjeskift er markeret med skråstreg (som i anmeldelsescitater). Det er forholdsvis korte,titelløse digte, der viser en god sprogsans og en evne til at udtrykke sig enkelt, samtidig med at digtene er fulde af billeder, der beskriver en ung mands livtag med tilværelsen og kærligheden.Til gengæld er det svært at se, hvor Graugaard kommer hen med disse digte, hvor "jeget" forsøger at definere sig selv, hvor omverdenen inddrages med naturelementer og fænomener, men uden at digtenefor alvor kommer til at spænde vante lyriske udtryk op mod hinanden, så de slår gnister, så digtene får "krop" og således at forfatteren bruger de paradokser, han stiller op til noget rigtigt.Alligevel mener jeg at bogen her viser så megen ansats, at der kan være grund til at se igennem fingre med disse kritikpunkter for i stedet at se den som en opmuntrende, sympatisk debut, der måkunne interessere nok snareredet unge lyrikpublikum end de egentlige garvede lyriklæsere i bibliotekssammenhæng

.