Romanen er en lige-ud-af-landevejen historie og tredje og afsluttende bind i serien om Bjørn fra Brovst. Bjørn er tilbage fra sit halve år hos mormor og morfar i Ikast, hvortil han angiveligt blev sendt i eksil efter et eller andet pigeproblem og en vens selvmord. Jeg har ikke læst de to øvrige bind i serien, så jeg kan kun gætte ud fra romanens mange hentydninger til forhistorien. Bjørn har højt og helligt lovet omsider at tage sin realeksamen, men der er skuespillerdrømmene, hormonernes raser og der er Randi og Gertrud og ... Det hele foregår i 1964 og forfatteren husker tydeligvis sin egen drenge(røvs)tids tumlen rundt. Og man skal sikkert selv have været en drengerøv for at føle nostalgiens glæde ved beskrivelsen af druk- og horeturene. På trods af et fint sanset tidsbillede, må jeg indrømme, at jeg kedede mig lidt. Der var for få interessante sving på den landevej.