Med dette bind afslutter Gjedsted sin version aflivet i Danmark på Frederik IIIs tid. Året er 1654, mens de 2 foregående bind, Fordærvede kvinder og Fandens karle, foregik i henholdsvis 1650og 1652. Vi følger fortsat de samme personer fra hoffet og ned til den usleste rakker, uden de store nuancer, i korte kapitler med mindelser om knaldromanen og tegneserien. Tidsbilledet er ikkeueffent, og der er hele tiden fart over feltet, så man ikke keder sig alt for meget. Man slipper for lange pseudovidenskabelige udredninger, som tit i historiske romaner skal dække over manglendetalent. Der er ingen tvivl om, at Gjedsted med sin serie har villet lave en tyk parodi på den historiske roman i almindelighed, foruden at han har villet fortælle en livfuld og underholdendehistorie. Man må sige, at begge dele er lykkedes for ham. Men han kan mere end det.