Bøger / skønlitteratur / roman

Fartdjævlen : kriminalroman


Beskrivelse


Hensynsløs vanvidskørsel i Aarhus Vest får store konsekvenser for alle implicerede og politikommissær Rolando Benito og journalist Anne Larsen har en stor opgave i at rede alle trådene ud. For læsere af velkomponerede, aktuelle danske krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2022

af

af

Hanne Rønberg

d. 11. apr. 2022

Hensynsløs vanvidskørsel i Aarhus Vest får store konsekvenser for alle implicerede og politikommissær Rolando Benito og journalist Anne Larsen har en stor opgave i at rede alle trådene ud. For læsere af velkomponerede, aktuelle danske krimier.

En ung kvinde afgår ved døden i et trafikuheld, et 14-årigt vidne skuddræbes og en ung mand forsvinder sporløst. De personlige skæbner og indbyrdes relationer kredser om bandekriminalitet og vanvidskørsel, hvor unge udfordrer hinanden i "russisk roulette", der går ud på at køre hensynsløst og se bort fra færdselsreglerne og konsekvenserne. I den forulykkede bil hænger et halssmykke med et kranie, som binder nutiden sammen med en anden dødsulykke 20 år tidligere, og Anne og Benito må arbejde hårdt på at udrede de mange løgne og afdække fortidens fortielser. Det bliver skæbnesvangert for både kriminelle bandemedlemmer og uskyldige civile. Det er bog nummer 15 i serien om Rolando Benito og Anne Larsen.

En velkomponeret og spændende krimi, hvor alle har hemmeligheder, der elegant afdækkes undervejs og binder trådene sammen i et overraskende plot. En krimi, som er umulig at lægge fra sig. Der er lige vel meget drama i Anne Larsens privatliv, hvilket virker lidt overflødigt.

Kan sammenlignes med Elsebeth Egholms krimiserie om Dicte Svendsen.