Enger lagde sig i den bedre ende af de skandinaviske krimier, da han debuterede sidste år. Nr. 2 er mærkbart bedre og vil både fastholde gamle læsere og trække nye til

.

Efter en lidt lang bog som krimidebut, er Enger klar med den næste af i alt 6. Hovedperson er kriminalreporter Henning Juul som 2 år tidligere mistede sin søn ved brand. I Skinddød var Juul nærmest zombieagtig og lige startet på sit arbejde for en Netavis igen, her har han fået mere hold på sig selv men stadig traumatiseret af ulykken. Enger kører to sideløbende historier, naturligvis forbundne, men hvis dybereliggende fællesnævner sammen med branden ligger som en teaser til de næste bind i serien. Juul bliver kontaktet af en tidligere "gorilla" og opkræver, som er blevet hængt op på et mord i miljøet. Samtidig bliver en lejemorder kontaktet og bedt om, at lave et job færdigt, et job som bl.a. involverer en ung tv-fotograf og familiefar. Enger bevæger sig ubesværet rundt i flere meget forskellige miljøer, bl.a. et rockerlignende testosteron miljø som (fordomsfuldt måske) er mere krop og magt end hjerne. Hans journalistiske baggrund fornægter sig ikke, historien er på fra start og holder både skansen og troværdigheden

.

Ikke på niveau med Nesbø, journalistik og sorg giver et andet udfald end strømer på druk. Men der er ved at komme hår på brystet af Juul, og nuancerne er fine

.

En rigtig god og langt mere troværdig toer, som afsluttes med en solid cliff hanger til treeren. Forsiden har "serie"fælleskab med Skindød

.